Beskrivelse
Effektglasur til lertøj (minder om flux til stentøj, dog ikke med ligeså stor effekt). Farven er hvidlig men tillader den underliggende glasurs farve at skinne igennem. Benyttes til at efterligne de effekter der ses ved stentøjsglasurer. Kan brændes fra 1000 til 1100ºC.
Kan påføres overalt eller duppes på tilfældige steder f.eks. øverst på kanten af et emne. Kan benyttes både under og over andre lertøjsglasurer.
Før i tiden var det bly der fik lertøjsglasurer til at flyde. Da bly er giftigt og ikke længere findes i glasurerne, kan man nu benytte cascade til at efterligne samme effekt.