Beskrivelse
SW215 Micro Champagne Stoneware glasur fra Mayco
Glasuren løber ved påføring af 3 lag og 1220ºC. Det anbefales ikke at påføre glasuren nær bunden af et emne.
Glasuren er translucent (halvgennemsigtig) og kræver derfor grundig påføring af glasurlag for ikke at få synlige penselstrøg. Dette opnås bedst med en viftepensel.
MiCRO glasurer: står for ‘microcrystalline’, og betyder en glasur der laver krystalliseringer under nedkølingen. De andre SW krystalglasurer vi kender fra Mayco indeholder små glasstykker, der i brændingen smelter og skaber krystallignende resultater. I disse nye MiCRO glasurer er det ikke tilsatte glasstykker men derimod zink og silica i glasurerne der skaber krystalliseringerne.
Vejledning (find også en guide her):
- Omrøres før brug.
- Brændingstemperatur: 1190-1300ºC.
- Påføres forglødede emner.
- 3 lag anbefales for fuld dækning.
For optimal krystallisering anbefales 1220ºC.
Det endelige glasurresultat afhænger af typen af ler, antal glasurlag, ovn, brændingskurve, iltforhold mm. Find vejledning og information om brug og stabilitet for SW215 Micro Champagne i Stoneware Guiden her eller i Stoneware kataloget her.
Få inspiration, sparring og masser af hjælp i facebookgruppen her.
Fødevaregodkendelse
Alle SW glasurerne er fødevaregodkendte, hvis de benyttes ifølge Mayco’s specifikationer. Det er dog ikke alle glasurerne der er egnet til service (kaldet ‘Dinnerware safe’). Læs mere her: Fødevaregodkendelse.
Sikkerhedsdatablade
Sikkerhedsdatablad (Safety Data Sheet – SDS) findes her.